Kundskabsstigen var meget populær, da jeg var konsulent i 00'erne,.
Gå op af stigen med en kundkab, f.eks. at køre bil.
Du ved ikke, at du ikke kan og det er jo OK. Du er for lille til at køre. Du ved ikke, eller det er ikke relevant at du ikke kan. Du ved ikke, at du ikke kan.
Så nærmer tiden sig med køretimer og den slags. Puha, du er bevidst om, at du ikke kan. Du ved, at du ikke kan.
Så kan du, altså bevidst kan du, du får kørekort som bevis. Men alle kan mærke, at du er meget bevidst om, at du kan. Du ved, at du kan.
Efter ti år eller mere bag rattet tænker du ikke mere over at du kan, du kan det bare. Du er ikke bevidst om at du kan. Du ved ikke, at du kan.
Det er denne sidste tilstand, som du gerne vil opnå. At være udbevidst kyndig, at have opnået en færdighed og mestre den, så den bare sidder på rygmarven.
Når vi gennemgår stigen med mundtlig historiefortælling og lader et moderne menneske gå op af stigen med historiefortælling, er det interessant, at du skal igennem en helt anden proces. For du har engang været helt oppe i toppen af stigen, det har vi alle.
Det fireårige barn kan fortælle uden at være bevidst om det. Det ved ikke, at det kan. Det fortæller historier hele tiden uden at tænke over, hvordan det gør det og fanger virkeligheden gennem sprog og fortællinger. Livet er en stor rejse ud i den fortalte histories univers. Det er barnets måde at træde ind i verden og gøre den til sin verden. Barnet ved altså ikke, at det kan.
SKOLE, UDDANNELSE, UPS! Men så er der lige nogle år med bevidsthedsudvidelse på et plan, nemlig den logiske. Og så går det galt.
Efter skolen og universitetet er den mundtlige fortælling gjort så meget til skamme, at du nu befinder dig ved foden af stigen eller rettere, du er på trin to. Du er meget bevidst om, at du ikke kan fortælle historier.
Jeg har mange elever, der i starten af et forløb har sagt, at det der med at fortælle, det kan de ikke. Der er også nogle, der har angst, når de skal stille sig op og fortælle historier.
Hvis du som voksen skal lære at fortælle histofier ubevidst, på toppen af stigen, skal du altså genlære noget, som du har lært fra dig.
På en akavet måde skal vi sammen, altså dig som begyndende fortæller og mig som din underviser, starte ved det andet trin på stigen, hvor du siger, du ved, at du ikke kan.
Derefter viser jeg dig så, at du skal tilbage til det fireårige barns power, hvor barnet levede sit liv igennem historiefortælling. Når vi har gjort det sammen, kan du gå i gang med at relære det, gå fra trin to, du ved du ikke kan det og springe trin tre over til du ved ikke, at du bare er en god fortæller, du er det bare.
Du ved ikke, at du kan.
