Evald Tang Kristensen var en unik samler. Han samlede fokeeventyr og sagn og han insisterede på at få alt fortalt, også de vilde historier, der nok kunne ryste det pæne borgerskab, som var begyndt at bruge folkeeventyrene som uskadelig børneunderholdning.
Da jeg blev højskolelærer i 1993 på Borups Højskole i København fik jeg højskolen til at investere i Vibeke Arndals vidunderlige 'Eventyr fra Jylland'. Her er lidt af hvert, skæmtsomme, vilde, triste, sjove, sørgmuntre eventyr. Spekteret er som menneskellivet, mangfoldigt og broget.
Et af eventyr, som gjorde stor indtryk dengang og som stadig kan noget helt specielt, er historien om 'Prinsessen, der blev mand'. Her opruller fortælleren, Ann-Kristine Olesdatter fra Horsens, et eventyr, som i sig har brandvarme emner som incest, kønsskifte og mishandling af børn.
Da jeg læste eventyret igen mange år senere, bl.a. fordi det er oversat til engelsk og indgår i min bog Danish Folktales, og mærkede de stærke følelser, snakkede jeg med min partner og oversætter, Alice Fernbank om ikke at blive påvirket af følelserne, når du selv skal i gang med at fortælle. Koncentrer dig om at formidle billederne, ikke følelserne i billederne.
Når du fortæller dette eventyr, er det vigtigt at fortælleren ikke lader sig blive revet med af de stærke følelser, der er på spil. Du er en gengiver af nogle begivenheder og du skal så neutralt som muligt fremstille de stærke følelser, så følelserne opstår i lytteren, ikke i fortælleren.
Jeg håber, at det er lykkedes mig her med denne version af eventyret "Prinsessen der blev mand".
Karl Erik(Guest)
UHA uha så grum en historie - og så rolig du er, når du fortæller den. Tak for den.
Svend-Erik Engh@svend_erik_engh
Tak for kommentaren, Karl Erik og ja, jeg koncentrerede mig udelukkende på at fortælle det, der skete, ikke de følelser, som det fremprovokerede. Lad os ses engang i 26. Ser at der er gang i Nordsjællands Fortællerne, glæder mig meget.
