300 % tilstedeværelse, feedback, friheden og bogen i U.S.A.

300 % tilstedeværelse,

Feedback, Friheden og en bog om alternative former for opbygning af historier


300 % tilstedeværelse



















Når du fortæller en historie er du


  • 100 % grounded. Billedet viser, hvordan jeg på Vestjyllands Fortællefestival på Nørre Vosborg fortæller om min aorta, der næsten bristede. Du står fuldstændig fast på dine fødder. der er intet, der kan flytte dig. Selv om du vælger at bevæge dig meget på scenen, kaste dig rundt i forskellige karakterer og lave alle mulige krumspring, er du alligevel 100 % grounded. Du er forbundet til jorden, det er der, din energi og din ro skal findes. Og hvis du ikke er groundet, når du starter din fortælling, forlader dine lyttere dig, før du kan sige "der var engang".


  • 100 % tilstede i historien. Når du fortæller, skal du gengive, det du så. For du var der jo, du overværede det, som historien handler om. Om det er skabelsen af verden, som vi kender den, eller om det er et kort skæmte eventyr, du var med, du så det ske og du videregiver bare det, du overværede den dag med de karakterer, der er i din historie. Du var også den altvidende betragter. Du kender selvfølgelig alle karakternes tanker, følelser og deres fortid, det har du jo gjort i dit forarbejde til mødet med lytterne. Men dybest set så genfortæller du bare det, du har oplevet.


  • 100 % tilstede i rummet sammen med lytterne. Du er i stand til at mærke alle dine lytteres energi. Du kan fornemme, om de er på vej til at tænke på, om de har nået at købe alle julegaver, eller om hvilken leverpostej, der er på tilbud i Netto. Du mærker hver enkelt lytters drive og du anpasser din energi og dit billedflow til, hvad du får fra dine lyttere, Du skaber venligt vibrerende vekselvirkning. Læg mærke til, at jeg ikke kalder dem mit publikum. De er individer.


Feedback

Sådan giver du god feedback til en fortalt historie


1. Når du har hørt en historie blive fortalt, og du vil forbedre fortællingen, så start med at sige ”Det klareste billede i historien var ...”


2. Sig derefter noget positivt om den måde, det blev fortalt på. Vær helt konkret. "Jeg kunne godt lide din stemme og at du pludselig blev helt stille og insisterende." "Jeg synes din måde at anvende dine hænder på fanger mig virkelig." "Det er god til at variere din stemme, jeg kan høre de forskellige mennsker, du fortæller om."


3. Sig så, hvad du tror, historien handlede om. Det er vigtigt her, at det er dit forslag, ikke sandheden! Lyd venligst ikke som om du er en ekspert, og at du er meget klog. Hvis du gør det, er det en direkte måde at rejse modstand mod din feedback. Du er ikke klog, du er bare en lytter, og du har nogle ideer, men det kan kun fungere, hvis historiefortælleren finder en måde at gøre disse ideer til deres egne. Du skal give dem mulighed for at de kan se, at historien kan blive bedre. Det er jo ikke vigtigt, at du kan se det som lytter, det er fortælleren, der skal finde løsningerne. Det er din opgave som lytter at hjælpe med at hjælpe med at sætte lys på dem, ikke gøre arbejdet for fotælleren.


4. Den sidste ting at identificere er "hvilken del af historien har brug for mere kærlighed!" Diskuter derefter, hvor historiefortælleren var fraværende, ikke jordet, fortabt i detaljer osv. Derefter arbejder historiecoachen og historiefortælleren sammen om at forbedre historien og fortællingen af den.

Jeg lytter efter, hvornår fortælleren ikke er grounded. Når jeg så har været igennem de fire punkter og vi har snakket lidt om billederne i historien, gør jeg stille opmærksom på det øjeblik, hvor jeg oplevede, at fortælleren ikke mærkede jorden. Og her opstår en dialog, som hjælper fortælleren til selv at komme frem til løsninger.

Hør Anne Pitcher fortælle om de resultater, vi sammen fandt, da jeg coachede hende.


Friheden til at vælge netop din måde at fortælle histoier på

Der er ingen regler. Hvis der er nogle, der fortæller dig, at der er bestemte måder, hvorpå vores vidunderlige kunstart skal udføres på, skal du sige, at det har Svend-Erik sagt, at det er ikke. Der en kun en måde at fortælle på, og det er din! Om det så er nærmest teateragtigt med kostumer og musik og jeg skal give dig, om det er vildt fabulerende og med fuld fart på kropssproget, eller om det er dig, siddende helt stille på en stol og nærmest hviske historien til dine lyttere, det afgør kun du og dine lyttere.














Different ways of story structure

Charles Dye er Associate Professor of Cinema Productionpå the School of Performing Arts at Virginia Tech, USA. Han har redigeret, d.v.s. fået en masse mennesker til at bidrage, mens han holdt i trådene. Det er der kommet en fin bog ud af.  klik her hvis du vil købe bogen

























Nu er han i gang med at få forlaget Rutherford til at være forlag på en ny bog om alternative måder at skabe strukturer i historier, hvor jeg skal være med i et interview om hvordan den fortalte historie har sine helt egne regler for opbygning og struktur. 


Vi har haft vores første samtale om, hvad min rolle i dette projekt kunne være og det var tydeligt, at de ting, du har læst om i denne blog med 300 % tilstedeværelse og regler for feedback gjorde, at han accepterede mig som bidragyder. Jeg glæder mig til at skulle tænke på, hvordan jeg skaber strukturer. Jeg tager altid udgangspunkt i de øjeblik, hvor fortælleren ikke er grounded. Og når de ikke er det, opstår tvivlen hos lytterne. "Er fortælleren i stand til at føre skibet hele vejen ind til havn?" og i samtale om hvad der skal til, for at fortælleren igen skal mærke, at skinbet bærer, der finder vi også vejen til den klare struktur. Lyder det indviklet? Det er det ikke. Bliv her på kanalen og få mere af samme skuffe. På et tidspunkt tror jeg, at tiøren falder.