
Hvordan ville Samuel Beckett se på sit eget liv, hvis han kunne møde sit yngre jeg?
The Two Beckettser et nyskrevet skuespil af Svend-Erik Engh, inspireret af Samuel Becketts liv, værk og eftermæle. På scenen mødes en ældre og en yngre Beckett med den unge cellist Lucy, hvis musik bliver en lige så vigtig del af fortællingen som ordene. Sammen med en fagot skaber musikken et poetisk og dramatisk rum, hvor spørgsmål om venten, erindring, krig, kærlighed, kunst og køn udforskes – uden at stykket er en bearbejdelse af Becketts egne tekster.
Stykket er skrevet på engelskog henvender sig til professionelle teatre, festivaler, readings og læsere med interesse for ny dramatik.
Er du interesseret i at læse manuskriptet eller høre mere om projektet, er du meget velkommen til at sende en e-mail.

Syv spil om krigens væsen
Et nyt dansk skuespil om syv mødre, syv sønner og seks krige – fra Bibelen til Afghanistan.
Fra Kain og Eva over Golgata, Konstantinopel, Glencoe, Stalingrad og julefreden i 1914 til en dansk soldat fra Afghanistan følger Mødre og sønnersyv mødres møde med den søn, krigen har forandret.
Det er ikke et stykke om helte. Det er et stykke om dem, der bliver tilbage med kærligheden, skylden, tavsheden – og de genstande, som krigen efterlader.
Jeg søger professionelle læsere, dramaturger, instruktører og teatre, der har lyst til at vurdere manuskriptet. Hvis stykket fortjener en scene, håber jeg, de vil spørge efter ordene.